Nyt program og afrejse
Denne lørdag startede ud med gennemgang af nyt program i Valby sammen med Lonnie. Som altid formår hun at sætte et hårdt og effektiv program sammen der rammer mine svage sider og giver mig masser af udfordringer, og ting jeg kan arbejde videre med. Mine ben rystede efter mødet og fortsætte et par timer efterfølgende, hvilket var super fedt.
En ny fase er nu begyndt og jeg ser frem til at komme igang med programmet den kommende uge, selvom det bliver på udebane da Mikkel og jeg rejser til Spanien i aften. Vi skal bo i nærheden af et hotel der har fitnessområde, så træningstøjet er pakket og jeg vil få det bedste ud af det med det udstyr som er tilgængeligt.
Derudover skal denne tur ikke være en mulighed for at spise igennem af brød, slik, kage osv, men i stedet vil jeg bruge den næste uge til at starte op på en frisk igen. Selvom det kan virke en smule mærkeligt så er det bare nemmere at komme igang igen når man kommer lidt væk fra den hverdag man er vant til og pludselig befinder sig i andre omgivelser. Det som bliver startet op på ferien vil dermed kunne tages med hjem til igen og så kan der laves finjusteringer i portionsstørrelserne bl.a.
Jeg ser frem til en uge udenfor landets grænser, med masser af oplevelser og i det bedste selskab man kan ønske sig.









