Drop undskyldningerne

25 April, 2012 No Comments by Kathrin

Ugens tredje træningspas blev klaret her til eftermiddag, selvom jeg mest havde lyst til at tage direkte hjem da kurset var færdigt. Vejret har ikke været det mest tillokkende at skulle ud i, da det har stået ned i stænger hele dagen så straks kom alle undskyldningerne op i mit hoved med at jeg sagtens kunne tage en hviledag.

NEJ jeg kan ikke tage en hviledag bare fordi det regner udenfor og jeg har tidligt fri. Mit tøj tørrer igen og jeg kommer tidligere hjem fra træningen end hvis jeg havde haft en time senere fri fra kurset. Alle de undskyldninger der kommer op i hovedet skal bare smides ud for de kan ikke bruges til noget. Der findes kun en mulighed for mig og det er at komme afsted og få trænet som jeg har planlagt.

Dagens træningspas gik ganske fint og jeg endte med at forbrænde 505 kcal på de 58 min passet varede. Jeg er rigtig godt tilfreds med min indsats og ser nu frem mod næste træningspas imorgen. I can do it! No excuses!

Post a Comment

Your email is never published or shared. Required fields are marked *